1: udarbejd individuelt et eller flere produkter i relation til teknikken/temaet
2: Gruppeudkast til undervisningsforløb i skolen, med hensyn til mål, rammer og indhold.
3:Gruppen planlægger og gennemfører en undervisning af holdet.
4: Gruppen udarbejder et digitalt undervisningsmateriale i relation til emnet.
Indledning
Efter et godt stykke tid med snak frem og tilbage, kom vi i gruppen frem til at arbejde med drejebænk og elletræ.
Benn har drejet meget da han var yngre, og det var derfor passende at vi tog udgangspunkt i drejebænken, som vi endnu ikke havde været igennem i undervisningen.
Elletræet blev valgt ud fra 2 parametre; hvad har vi til rådighed, og hvad er brugbart.
For at dreje er det nødvændigt med langsomtvoksende træ, altså løvtræ, hvorimod nåletræ som fyrretræ giver et meget groft udtryk. Det sidste måtte vi erkende, da stykket Benn demonstrerede teknikken for os med var fyrretræ. Træet får nogle temmelig grimme huller, som man måske nok kan arbejde med, men bestemt ikke som et rigtig god egnet materiale til drejning.
Opgave 1 - Produkt
Elletræ
Det produkt jeg har
valgt at lave, er valgt ud fra at det er noget jeg godt kunne tænke mig at have
med ud i skolen når jeg selv skal arbejde med elever i sløjdlokalet.
Ideen er at give
en oversigt over træsorter og deres behandlingsmuligheder.
Dette produkt skal
dermed også bare være en i en serie, hvor jeg håber på at lave identiske
"føleklodser" med bøg, eg, birk, fyr og meget mere.
Ideen er at starte
med de træsorter der er nemmest/mest økonomisk at bruge ude i skolen, men selv
hvis økonomien aldrig bliver til at lade eleverne arbejde med de rigtig dyre
træsorter, ser jeg stadig en didaktisk god grund til at lave "føle-klodserne" i disse, så
eleverne kan se og røre på de forskellige træsorter og studere dem på nær
hold.
Jeg startede med to
store klodser, hvoraf den ene blev skåret ud i 9 lige store klodser.
Klodserne blev
forsynet med en betegnelse: Rå savet, grovslebet, slebet, poleret, Raps(olie),
Oliven(olie), Linolie, Metallic hobbymaling og rød hobbymaling, med
glødeskriveren, hvorefter de blev behandlet som teksten foreskrev. (nogle blev
primært behandlet på den ene side)
Der blev boret hul
øverst i midten af hver klods og tilsvarende overfor hver klods i den store (se
billedet)
Glødeskriveren
glødede lidt længere, for der blev skrevet "Stine's Elletræs behandlinger...."
på (det skulle nok have været i et ord, men nu blev det i to)
Træstykket blev
slebet godt igennem efter skrivningen for at fjerne alt uønsket, inklusiv
overflødige blyantsstreger, det nærmest nikotinbrune omkring skriften, mm.
Derefter blev slibestøvet børstet
grundigt af.
Inde på lageret
fandt jeg lidt hørtråd (tror jeg da bestemt det er) der gik rigtig godt i spænd
med behandlingernes farve syntes jeg. så jeg flettede en lang snor af de tre her
viste farver.
Derefter blev de
klippet ud i passende længder og limet fast nede i hullerne, så hver lille klods
sidder på den store klods
Når de blot ligger
ovenpå den store klods ser de således ud. Det er forsøgt at lægge dem i
orden.
Så er der blot
tilbage at glæde sig til at få lavet flere i andre træsorter.
Og blot for at vise hvad man også kan lave ud af elletræ, er her et 1:12 entrebord som jeg har lavet til dukkehuset, efter anvisninger i "Miniaturemøbler i skandinavisk stil" af Susanne Botfeldt
Opgaven er udarbejdet af Naz og Sine og redigeret let af Stine
Undervisningsforløb - "Drejning af lysestager i elletræ og andre træsorter".
Den didaktiske relationsmodel
Mål:
Målene kort og godt med udgangspunkt i den stillede opgave
- Eleverne for indblik i hvordan en designproces kan sættes i gang og selve designprocessen.
- Eleverne får indsigt i, hvad de forskellige maskiner bruges til, og hvordan man kan arbejde med træ.
- Efter endt forløb skal eleverne være i stand til at udarbejde et produkt (en lysestage), hvor der gøres brug af de maskiner, som de har fået oplæring i henholdsvis søjleboremaskine og drejebænk. Eleverne skal derudover beherske forskellige former for efterbehandling af træ.
Den stillede opgave og ”Fælles
Mål 2009 – Sløjd”
Design og produkt
- eksperimentere
med materialer, teknikker, farver, form og funktion- sætte ord på designprocessen
Håndværksmæssige arbejdsområder
- formgive
og fremstille produkter, fortrinsvis i træ og metal- beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker
Det samfundsmæssige og kulturelle indhold
- give
eksempler på naturgivne og kulturelle forhold,
der har indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af
håndværksmæssige produkter og udtryk
(http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Sloejd/Slutmaal-for-faget-sloejd/Efter-4-5-6-7-klassetri)
Læringsforudsætninger:
Det er ikke givet, at
alle elever i en 8. kl. på ansvarlig vis kan arbejde ved drejebænken, derfor
vil nogle elever være i gang med andre ting under, mens dele af en klassen
arbejder med dette undervisningsforløb. Eleverne har i forvejen kendskab til søjleboremaskinen, men ingen kendskab til drejebænken. Eleverne har tidligere arbejdet i træ, men eleverne har inden forløbet meget lidt kendskab til træsorter og deres forskellige anvendelsesmuligheder, og viden om styrker og svagheder i de forskellige sorter.
Eleverne deles i grupper, så der ikke er trængsel ved én "arbejdsstation". Eleverne er aktive deltagere, og der udarbejdes, fra lærerens side, en CL-øvelse, så alle eleverne, der er en del af forløbet, når at afprøve de forskellige maskiner. Da der kun er én lærer og fire "arbejdsstationer", er det en fordel at lade eleverne være medbestemmende i processen (og vurderingen), så alle bliver hørt og får fremlagt deres færdige produkt.
Rammefaktorer:
For det første er det vigtigt, at man
følger reglerne for hvilke klassetrin, der må arbejde med de forskellige
maskiner og værktøj. Det er en god idé at læse "Når klokken ringer", for at vide, hvad eleverne må
arbejde med. Se "Når klokken
ringer" f.eks. s. 114 – drejebænk. På s. 118 angives klassetrin for
brug af givne maskiner. Eksempelvis må drejebænken først bruges fra 8. kl. Derudover
bør læreren sætte sig ind i de regler i Arbejdsmiljøloven,
som er udviklet af Arbejdstilsynet (http://gl-sloejd-kbh.ucc.dk/sikkerhed/maskin/M401898.htm)
Arbejdsmiljøloven og arbejdstilsynets
regler altafgørende for elevernes sikkerhed og vores egen juridiske sikkerhed.
Se eksempelvis:
Skolen
skal ved tilrettelæggelse af arbejdet sikre, at den enkelte elev er under
tilsyn, bliver grundigt instrueret i maskinens funktion og betjening og er
gjort bekendt med risikoen ved maskinen. Det vil normalt ikke være forsvarligt,
at læreren forlader lokalet under den praktiske øvelse.
(http://gl-sloejd-kbh.ucc.dk/sikkerhed/maskin/M401898.htm#Planlægning
og tilrettelæggelse af arbejdet)
For det andet skal man som lærer have kendskab til sine elevers kompetencer indenfor sløjd og andre håndværksmæssige fag. Eksempelvis må det her som nævnt noteres, at det kun er under særlige omstændigheder, at elever må arbejde med drejebænken.
For det andet skal man som lærer have kendskab til sine elevers kompetencer indenfor sløjd og andre håndværksmæssige fag. Eksempelvis må det her som nævnt noteres, at det kun er under særlige omstændigheder, at elever må arbejde med drejebænken.
Læreprocessen:
Opgaven, der går på at
udarbejde lysestager, appellerer til elevernes æstetiske sans. Selvom opgaven
er overvejende bundet, i og med eleverne skal fremstille en lysestage i
materialet træ og ved hjælp af drejeteknikken, så har eleverne stadig mulighed
for at arbejde med design og valg af sorter(dog indenfor en økonomisk
overskuelig ramme). Det er en designproces, hvor de gennem tre faser udarbejder
et produkt i form af en lysestage. De tre faser (KIE-modellen) indeholder en
idéfase, en kategoriseringsfase og en praksisfase. (http://bk-artikler.ucc.dk/enkelt_artikel.aspx)
Opgaven appellerer ligeledes til at fange, de elever der motiveres, når de har
mulighed for at udvise perfektion og håndelag indenfor et givent håndværk.
Denne opgave giver nemlig mulighed for et meget detaljeorienteret arbejde med
materialet.
Trælysestager må siges også at
henvende sig til den designorienterede elev, da disse netop oplever en
renæssance og ses i utallige designs rundtomkring i bolighusene og hjemmene.
Men også materialet henvender sig til en helt anden gruppe, der er mere kvalitets
og materiale orienteret. Derfor er det ikke svært at finde billeder til
inspiration eller i stedet lave en designproces, der netop tager udgangspunkt i
en inspiration, der er givet af underviseren. Det kunne være en periode, et
stykke musik eller arkitektur, for ”alle” elever ved på forhånd, hvad en drejet
trælysestage er.
Således mener vi at dette
undervisningsforløb tager hensyn til de tre motiverende faktorer i
undervisningen – medbestemmelse, oplevelsesorientering og sammenhæng mellem
teori og praksis.
Indhold:
Undervisningsplan
1. lektion af 1,5 time –
- 0,5 time: På klassen Instruktion i drejebænk. Kort
repetition af søjleboremaskinen.
- 1 time: CL-struktur 4 øvelser som de skifter mellem 20.
min . - De når 3 øvelser på en lektion.
Øvelse 1: sættes i gang med at dreje. Øvelse 2: Eleverne
går efterfølgende i gang med en designproces. Inspiration finder de i musikken – Bon Iver Perth. Idegenererende
skitsering – tegneøvelse. Eleverne får beskeden tegn i første runde a 2
min. stort, rigtigt stort. Tegningen byttes med sidemanden eleverne har nu tre
min. til at tegne på sidemandens tegning. Herefter laver eleverne skitseringer
af et evt. endeligt design. Øvelse 3. Læsning med medfølgende opgaver omkring
efterbehandling af træ. Øvelse 4. arbejder med gamle projekter.
2. lektion – Fungere
som sidste time med 1 ekstra øvelse – Øvelse 5. drejning af eget produkt.
3. lektion –
færdiggørelse af produkt og efterbearbejdning af træet. Samt hurtige
fremlæggelser af produkt med overvejelser ift. designproces og arbejdsproces.
Vurdering/evaluering:
Eftersom opgaven er procesorienteret og
åben, så er det en fordel at lade eleverne vurdere hinandens færdige produkt,
eventuelt i grupper - efter endt forløb. Eleverne stiller spørgsmål til
hinanden om selve processen og om, hvordan træet er blevet efterbehandlet.
Opgave 3 - Undervisning af holdet
I undervisningen af holdet var det min opgave at introducere mine medstuderende til efterbehandling af træet og her specifikt deres færdigdrejede produkter.
De små værksteder fungerede rigtig godt. Jeg havde taget udgang i de materialer man kan efterbehandle med ude i skolen. Der var sandpapir, polering, olie og maling.
Jeg havde lavet en "føleklods" som jeg kalder det (se under produktet) og dette gav mine medstuderende en mulighed for at få en fornemmelse af hvad forskellige teknikker og materialer kunne tilføre deres elletræs klods.
Vi havde ikke gennemtænkt vores forløb godt nok. Til at starte med havde vi aftalt at grupperne til fælles skulle lave en adventsstage eller lign. Dette havde haft den fordel at gruppemedlemmerne kunne fordele sig lidt og arbejde med noget forskelligt, hvorved de enkelte gruppemedlemmer også kunne tilegne sig en færdighed mere end de andre.
Af forskellige årsager blev det dog til at hver studerende fik en klods elletræ at lege med.
Resultatet blev at der var alt for mange studerende der alle gerne ville arbejde med drejebænken, hvorved der vist ikke var nogen der endte med et færdigt produkt. Resultatet af dette blev også at jeg stod meget alene i mit værksted, og forsøgte at hjælpe lidt rundt omkring.
Set i bakspejlet ville det have været en fordel at dele dagen med et andet emne, så at de der skulle igennem var færre, og dermed kunne nå noget mere. Ulempen ved dette, ville være at vi i så fald var gået glip af den undervisning der foregik imens.
Det er vores håb at vores medstuderende fik blod på tanden til at arbejde videre på egen hånd med drejebænken.
Benns introduktion til undervisningen er at finde her.
Opgave 4 - digitalt undervisningsmateriale
Undervisningsmaterialet er her med fokus på introduktionen til drejebænken.
Jeg har filmet med hjælp fra Sine, og redigeret videoen til en lille film med brug af Sony vegas, som vi håber er brugbar til at give eleverne en lyst til at lege med de første og letteste teknikker på drejebænken.
Det ville være oplagt at lave flere i serien, hvor niveauet kunne hæves for hver video.
Det tager mange timer at lave bare sådan en simpel film som her og jeg fik i processen erfaret, at et godt storyboard er alfa og omega, også når man arbejder med noget der på det nærmeste giver sig selv. Det er lidt som Benn skriver på sin blog og i indledningen til vores undervisning, at det er vigtigt at planlægge sit arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar