Praktik

3. års praktik.

På Tjørnegårdsskolen

Indledning
Årets praktik bestod af 4 ugers undervisning af 6 forskellige klasser af 2 lektioner om ugen.

Den sidste 5. klasse valgte vi at afprøve et tværfagligt forløb med håndarbejdslæreren. Herved kunne vi afprøve noget der svarede lidt mere til vores egentlige fag ”Materiel design”

Da det var mit hjertebarn at få sat i søen, har det også været mig der har stået med hovedansvaret for dette forløb, hvorfor det er nærliggende for mig at tage udgangspunkt i netop dette i min opgave.

Planlægning og fordeling af ansvar:
Her ses planen vi lavede inden i skemaform. Den ”ikke-ansvarlige” praktikant gik med som hjælpelærer. Vi oplevede begge at være alene i værkstedet, da vi desværre havde en sygedag på skift.

Materiel Design	5. a	4. c		4. b		4. a	5. b
Hvornår	Onsdag 1+2 lek		Onsdag 3+4 lek		Torsdag 3+4 lek	Torsdag 5+6 lek	Fredag 1+2 lek
Ansvar	Stine		Mie		Stine	Mie	Stine
Emne	Mini julestue		Julepynt i akryl		Julepynt i akryl	Julepynt i akryl	Julepynt i akryl
Uge 1 2 x 45min	·         Intro ·         Navneskilte ·         Grupper x 2 ·         Design proces uden redskaber, nedskrives på papir		·         Intro Navneskilte ·         Skabelondesign, egne skabeloner eller med hjælp fra os ·         I gang sætning		·         Intro ·         Navneskilte ·         Skabelondesign, egne skabeloner eller med hjælp fra os	·         Intro ·         Navneskilte ·         Skabelondesign, egne skabeloner eller med hjælp fra os	·         Intro ·         Navneskilte ·         Skabelondesign, egne skabeloner eller med hjælp fra os
Uge 2 2 x 45min	·         Design og påbegyndt arbejde		·         Fortsættelse af arbejdet ·         Evaluering		·         Fortsættelse af arbejdet	·         Fortsættelse af arbejdet	·         Fortsættelse af arbejdet
Uge 3 2 x 45min	·         Fortsættelse af arbejdet		·         Fortsættelse af arbejdet ·         Evaluering		·         Fortsættelse af arbejdet	·         Fortsættelse af arbejdet	·         Fortsættelse af arbejdet
Uge 4 2 x 45min	·         Fortsættelse og afslutning af arbejdet ·         Evt. udstilling		·         Fortsættelse af arbejdet ·         Evt. udstilling ·         Evaluering		·         Fortsættelse af arbejdet ·         Evt. udstilling ·         Slut evaluering	·         Fortsættelse af arbejdet ·         Evt. udstilling ·         Slut evaluering	·         Fortsættelse af arbejdet ·         Evt. udstilling ·         Slut evaluering

(for at se skemaet større, hold Ctrl nede og tryk på + knappen til ønsket størrelse, for at komme tilbage holdes Ctlr nede igen og der trykkes på - knappen)

Forældre:

Samarbejdet med forældrene bestod primært af breve via skoleintra. Derudover havde jeg samtaler med enkelte forældre der afleverede deres børn helt oppe i klassen med forskellige meddelelser. Det var helt fra beskeder der skulle gives videre, til en far der kom med en fødselsdagskage.

Indledende forældrebrev:

Kære forældre i NN

Fra uge 47-50 (begge uger inklusiv) har vi glæden af jeres børn i faget sløjd.

Vi hedder Mie og Stine og er 3.års studerende fra henholdsvis fra Zahle og Blaagaard seminarium, hvor vi i år har faget ”Materiel Design”

Faget er en sammenlægning af sløjd og håndarbejde, hvorfor vi har stor fokus på den innovative designproces. Vi glæder os rigtig meget til at lære en masse i undervisningen af jeres børn, ligesom det er vores forventning at jeres børn kommer til at lære nye processer i vores undervisning.

Vi ser frem til 4 spændende uger hvor vi selvfølgelig håber at, i vil tage godt imod vores input i undervisningen.

Venlig hilsen

Mie Idorn og Stine Schaksen.

 

En miniature-julestue, et tværfagligt forløb
Personligt er jeg i den kontrollerende ende af lærerskalaen. Ved en studietur med seminariet til Island, hvor vi netop skulle lave et kreativt forløb, , så jeg på meget karikeret vis hvad der sker hvis eleverne bliver begrænset i deres udtryk af alt for kontrollerende lærere. Da jeg er mig mit eget kontrolgen bevidst, har jeg siden ønsket at prøve at udfordre netop dette aspekt. Hvordan ville jeg selv håndtere det og hvor stresset ville jeg blive af at ”give slip”?

Når jeg har valgt at prøve dette af på et forløb sammen med en klasse jeg kun skulle møde de 4 gange og i alt 8 lektioner, må det indrømmes at der var rigtig mange nerver på da vi startede. Der er ting og hændelser man ikke kan planlægge sig ud af.

Der var den store fordel her, at vi kunne nå at snakke med vores praktiklærer om hvilken klasse han mente var mest egnet til at gennemføre et sådant forløb.
Valget faldt på en 5. klasse, der kastede sig over opgaven med en iver jeg ikke havde turdet håbe på.

I forberedelsen havde jeg forventet at skulle have lavet en masse vejledninger som jeg kunne give eleverne hvis de havde alt for svært ved at finde på noget selv. Konceptet var dog, at de ikke måtte følge vejledningen uden at have modificeret den til det der passede bedst til det endelige udtryk, valgt delvist af klassen, delvist af en delgruppe og dem selv.

Det gik dog op for mig at man nemt kan bruge alt for mange forberedelsestimer til denne type projekt, og inden vi startede gik det op for mig at jeg måtte prioritere hvilke opgaver der var mest vitale for forløbet. Vejledningerne blev derfor valgt fra til fordel for at få de to nissedukker og selve julestuerummet færdigt.
Begrundelsen var at vejledningerne kun var en hjælp og ikke i sig selv meningen med forløbet, hvorimod dukkerne og stuen var en vital del af emneindramningen. Nisserne skulle fordre hvilket miljø der var tale om, samt være en taktil indgang til emnet for de elever der arbejder bedst med den taktile eller visuelle indgang til emnet.

For at forløbet kunne lade sig gøre, måtte der et samarbejde til med håndarbejdslæreren. Hun var heldigvis rigtig interesseret i samarbejdet, og gav derfor den helt store tur i håndarbejdslokalet. Dertil stod hun til rådighed med spørgsmål ol.

I planlægningen har jeg skelet en del til Hilbert Meyers 10 bud på god undervisning. Egentlig er det allerede noget jeg gør, men det har faktisk været en fordel at have noget konkret teoretisk at kigge på, for at minde mig selv om evt. mangler i mit oplæg.

For mig står tydelighed og rammer helt centralt i undervisningen. Det kan derfor undre en del, at jeg glemte at præsentere mig i den første lektion. Grunden var dog, at jeg udmærket var klar over at 8 lektioner er så lidt, at det bare var om at komme i gang så hurtigt som overhovedet muligt. Det var heldigvis en fejl vi hurtigt fik rettet op på.

Dagens program blev skrevet på tavlen.

4 uger var for lidt. Men det havde jeg allerede en stærk fornemmelse af da jeg sad i planlægningsfasen. Jeg blev dog overmåde stolt over alt det de nåede, mange af dem næsten uden at have spurgt mig ret meget om hjælp. Der er masser af små detaljer fra forløbet som jeg tager med mig videre (borer man hul til bordben eller limer man dem på? Og den slags praktiske ting) ligeledes lærte jeg af oplevelsen at det kræver virkelig meget forberedelse, ikke mindst i frikvarteret op til timen, hvor det er essentielt at have gjort alting helt parat inden eleverne kommer, så der ikke spildes unødig tid.

Til min store overraskelse var det slet ikke så stressende at "give slip" selvom de meget løse former gav en del renderi. Eleverne var i det store billede gode til at arbejde sammen. Der VAR dog elever der kunne lave langt mere pjat da jeg ikke kunne være alle steder hele tiden. Dette aspekt skal tænkes meget mere ind næste gang jeg afprøver forløbet.

Planlægningsdokumentet ligger som bilag her.

Evaluering:

Jeg havde set frem til at høre hvordan der bliver evalueret i praksis ude på skolen, da evalueringen stadig er en af de ting der for mig er lidt abstrakt, set i forholdet til evaluering i fag som matematik, hvilket er mit bedste sammenligningsgrundlag. Jeg tænker at evalueringen må ligge lidt i samme klasse som evalueringen af et filmkundskabshold, men dog med konkrete forskelle, da der er tale om meget forskellige udtryk og handlemuligheder.

Vi fik dog besked på at der ikke som sådan blev evalueret på elevernes konkrete forløb, men mere generelt på eleverne. De havde dog prøvet noget der minder lidt om den evalueringsform vi prøvede på egen krop i forbindelse med smykkeprojektet, hvor vi blev bedt om at nærstudere de mange smykker, hvorefter vi blev bedt om at angive hvilket smykke der henholdsvis levede bedst op til emnet, viste bedst tegn på innovation og hvilket der var bedst håndværksmæssigt bearbejdet.

Vi endte ud med en mundtlig evaluering af både forløbet og de kreerede produkter, dertil kom at vi løbende tog billeder og optog den endelige evaluering på diktafon.
En anden gang kunne jeg godt tænke mig 4 lektioner mere og indføre logbogsfunktionen og en fælles blog.

Elevplaner:
Hvad angår elevplaner var det næsten umuligt at få nok indsigt i alle eleverne, til at jeg ville føle mig særlig tryg ved at lave alt for deltaljerede elevplaner. For at afhjælpe denne udfordring, har de i det team vi var del af, valgt at lave elevplanerne i fællesskab mellem sløjd og håndarbejde. Det havde den store fordel, at lærerne havde en direkte sparringspartner i deres antagelser på de enkelte elever, samt at episoder og forhold der ellers kunne været gået tabt, får mulighed for at komme frem i lyset. Det var en mærkelig oplevelse, da jeg er vant til at kunne bidrage betydeligt til elevplanerne i mine 2 foregående praktikker. Samtidig var det en lærerig oplevelse, der har gjort mig i stand til at se elevplaner fra en helt anden vinkel.

Særlige forhold:
I forbindelse med gårdvagter var der her det særlige forhold, at det sneede voldsomt en meget stor del af den tid vi var i praktikken. Dette udløste en hel del konflikter i form af sneboldskampe, der kunne udvikle sig til decideret overgreb på elever der direkte sagde (både med ord og kropssprog) at de ikke ønskede at deltage i løjerne. Dette medførte at jeg fik øvet min konflikthåndteringsevner en del gange, overfor elever jeg ikke kendte den mindste smule. En erfaring jeg gjorde mig fra dette arbejde, er at konflikthåndtering ikke kun behøver at være samtale og mægling, men i nogle tilfælde kræver en direkte fysisk indgriben og bydeform. Derefter kan en konflikthåndtering finde sted. De fleste gange var det dog nok at fortælle de ivrige snekæmpere, at det ikke er i orden at blive ved efter der er blevet sagt nej.

Af andre særlige forhold, måtte vi tage til efterretning at vi i den ene klasse havde en elev med et mindre fysisk handikap. Desværre medførte det en smule drillerier og eleven skulle til fysioterapi netop i en del af vores lektioner. Vi måtte derfor sørge for at hjælpe denne elev på lidt anden vis end de andre elever. Desværre spillede eleven lidt på sit handikap, hvilket fik mig til at presse eleven til at yde lidt mere end eleven selv troede muligt. Vi var ikke klar over denne elevs forhold da vi startede, hvilket desværre resulterede i at eleven satte et for stort projekt i gang, der dermed heller ikke blev færdigt. Godt nok er der ikke her tale om et decideret samarbejde med en fysioterapeut, men der var dog en kontaktflade til andre aspekter af samarbejdet.

Den klasse vi gennemførte projektet med julestuen med, var ikke problematisk. Der var elever der skulle holdes en del mere til ilden, men der var ikke som i nogle af de andre klasser et element af knap så kærlig drilleri.
For at imødegå denne indstiling, opfordrede vi til at hjælpe hinanden, samt slog tidligt ned på hårde ord mm. Eleverne blev dog ikke rettet i deres indbyrdes jargon, kun i de tilfælde hvor det tydeligt gik ud over trivselen i klassen, hvilket vi desværre oplevede et par gange.  I enkelte af tilfældene overtog vores praktiklæreren konflikthåndteringen, af den meget praktiske årsag at vi havde så få lektioner, og at konflikterne trådte ind i et større perspektiv, som vi af gode grunde ikke kunne vide ret meget om.

Afsluttende ord:
Det kunne være virkelig interessant at afprøve forløbet i flere klasser. Vejledninger og erfaringer kunne derved akkumuleres ligesom min evne til at undervise i mindre kontrollerende former kunne bliver understøttet og udviklet. Dette kunne jeg så håbe på kunne give et indspark til min håndtering af andre fag.

En ting jeg er virkelig glad for at have fået med mig fra praktikken, er den gentagne besked af at jeg er rolig i samværet med eleverne. Det lyder måske banalt, men nogle gange er det også givtigt at blive støttet i de positive egenskaber som man selv kan overse i sit eget virke.