Knivkunst (3)

Min snittekniv er midlertidig forsvundet.
Det var jo ikke så godt, især fordi det lød som om, at vi på et senere tidspunkt vil få mulighed for at lave en ny kniv, med selvkøbt knivklinge.
Dette ville være den ideelle mulighed for at lave et ordentlig skæfte til den kniv jeg holder meget af. Men nu er den altså væk, indtil videre.

Løsningen på snittearbejdet, blev at tage skalpellen frem.
De fine linier under slangerne, forsøgte jeg at "rengøre" med et par små file, der ellers er beregnet til fedtsten. Det hjalp en del, men der er ingen tvivl om at træet har brug for at tørre yderligere, hvis det skal blive rigtig godt.

Men hvad hjælper det at lave en snittekniv hvis man ikke ved om den kan snitte?
Heldigvis havde jeg stumpen fra kniven, så jeg satte mig til at arbejde lidt i den.
Her er stumpen inden:

Her er så stumpen da jeg besluttede mig for at kalde det en dag ;)

Hun er langt fra færdig og jeg glæder mig til at arbejde lidt videre på hende.
I hvert fald fandt jeg ud af at kniven kunne snitte (selvom jeg må indrømme at jeg brugte skalpellen til nogle af de finere detaljer)

Knivkunst (2)

Øv, grundet allergi måtte jeg give afkald på de første små 3 kvarter af undervisningen. Søde mennesker indlemmede mig hurtigt i deres gruppe, så det var ikke så slemt som jeg havde frygtet.
Vi snakkede om god design i dag og efter en gennemgang af de ideer der var opstået i grupperne, snakkede vi om sammenhængen mellem 1)Funktionalitet 2)æstetik og 3)signalværdi (simplificeret)

Lige inden frokost gik vi i gang med at lave vores birkebark-skeder og/eller snitte videre på vores kniv. Ved frokosttide havde jeg lavet mig en skede og som det legebarn jeg er, kunne jeg ikke dy mig for at sætte et stykke af den tynde hvide birkebark på som dekoration. Frokosten frigjorde også snittebænken, som jeg endnu ikke havde siddet ved. Derfor kastede jeg mig straks over den, og glemte fuldstændig at få spist min frokost. Hvad værre er; jeg gik helt amok ved snittebænken, og havde til sidst en meget tynd kniv. Det så helt grotesk ud, da enden af kniven stadig havde den tykkelse som den havde da jeg startede ud.
Et lille stemningsbillede fra dagen i værkstedet:

Så jeg savede det nederste af (det skulle jeg jo alligevel) og sikke en masse protester der kom, da det blev en MEGET lille kniv. Jeg blev helt usikker på om jeg nu havde lavet den for lille, men den ligger ganske udemærket i min temmlig lille hånd. Sådan noget rød el, bliver ret smukt i farven efter hånden som man lader den ligge lidt (selvom farven ikke vedbliver i den farve) Billederne er dog taget mens træet er relativt ny-snittet, så det fremgår ikke på disse billeder.

Det er lige før jeg ville kalde det "fri leg" det der foregik bagefter, for vi kunne lave smøreknive, knager, eller hvad vi nu ellers havde lyst til. Personligt måtte jeg dekorere knivskæftet. Slanger, jeg elsker slanger når vi snakker snittearbejde. Så slanger blev det.

Tiden gik som sidst, alt alt alt for hurtigt, så jeg tog kniven med mig hjem, for at snitte lidt i den herhjemme. Desværre må jeg konstatere at min snittekniv (der i øvrigt er for lang i knivbladet tror jeg) slet ikke var at finde på dens sædvanlige plads. Så nu står den på skattejagt. Turen hjem blev noget hyggeligere end normalt, da Lise skulle samme vej gennem parken :)

Godt design?

Hvad er dette her design egentlig og hvornår er det godt?

Jeg vil beskrive design, som den proces der foregår, når man går fra at stå med et behov, til man står med en fuldt funktionel ide. Inklusiv at afprøve denne. Men hvornår er det så godt design?

Jeg vil mene at godt design er et design der omfavner et behov (behovet for at sidde ned, for at have tøj på kroppen mm) og samtidig formår at forme denne ide med en sådan æstetik, at målgruppen ønsker at bruge det endelige produkt ud fra en mængde produkter med samme funktion.

Personligt er jeg facineret af nogle af de strømninger omkring bæredygtigt design og/eller miljøvenlige produkter. Af samme grund vil jeg som godt design fremhæve en Geodome, udformet som drivhus.

 

Dette er et produkt jeg brændende ønsker mig selv (hvis nu jeg havde  haft en have) tanken om at kunne have et kubbelformet lille stykke helårshave, er noget af det der virkelig tiltaler mig. En dome er uanset specifikt design, bygget op af en masse trekanter der er sat sammen til en kugle. Dette giver en spændende struktur i byggeriet, der samtidig gør det rekreativt at gå inde i drivhuset i sig selv. De mange trekanter giver en minimal direkte påvirkning fra vind, hvilket medfører et langt mindre varmetab.

Dette drivhus er for mig et godt eksempel på at æstetik og praktiske hensyn kan gå op i en højere enhed.

 

Da jeg nu ikke kan tage en dome med (jeg byggede godt nok en af sugerør, men da det var som om sugerørene havde deres egen vilje, ville det næppe give et særligt godt billede) overvejer jeg at tage min lille svampekniv med i stedet. Det burde være lige i ånden når nu vi alligevel er i gang med at snitte knive. Kniven er lille og til at hænge om halsen, og så er det lavet af træ og ben, der er opvokset lige i de omgivelser min mor og stedfar flyttede til i Sverige. Jeg syntes den er godt design, fordi den er smuk at se på, er lavet af de materialer naturen tilbyder i lokalområdet, samt at den er designet på en vis, at man ikke risikerer at skære sig på kniven selvom man har den inden under trøjen. Dertil og sikkert vigtigst, er den god at bruge til de små ting, som urter og svampe. Igen går æstetik altså op i en højere enhed med funktionaliteten.

 

Fødsel

I går mødtes en flok studerende for i fællesskab at blive klogere på faget "Materiel Design"

Personligt kendte jeg ikke et øje. Efter et stykke tid gik det dog op for mig at sidemanden Anders og jeg, havde haft fælles bekendskabskreds.

Vores første opgave blev at snitte en snittekniv. Kurt vores lærer gik resolut ud i regnen og fældede et træ, hvorefter vi fik lov at save passende stykker af og kløve dem i 4 (så træet ikke ødelægges mens det tørrer) 

Herefter måtte vi slibe kniven til, så vi kunne hamre kniven fast i det vådetræ (bladet havde vi forseglet med gaffatape)

Til sidst kunne vi gå i gang med økse, snittebænk, snitteknive eller hvad vi ellers kunne finde på, for at få skåret træet til den rette form for vores hænder.
Sikke en luksus, at få lov til at snitte i træ midt i undervisningen. Det var lige før det føltes helt pjækkeagtigt.

Til næste gang (i morgen) skal vi medbringe noget godt design og skrive om det her på bloggen
Det lod også til at vi skal snitte videre, samt at Kurt ville lære os at lave en birkebark-skede

Så vidt jeg forstod var det noget i denne stil: