mandag den 13. maj 2013

De frø vi sår


Lad mig være helt ærlig. Jordens tilstand bekymrer mig.
Det der bekymrer mig allermest, er hvor let vi tager på det i den vestlige verden. Jeg er med på at Kina mf. også skal med på vognen for en bæredygtig fremtid, men hvorfor tager vi ikke som vesterlændinge ansvaret mere til os?

Jeg faldt over det ovenstående billede, og opdagede dermed en blog som jeg fandt interessant, og derfor ville dele med jer.
Den er at finde lige her.

Lad os få mere gang i debatten, for hånden på hjertet, hvor hyggeligt det end er at flette tasker og armbånd af brugt slikpapir, så er det på ingen måde det der gør den store forskel for vores miljø, tværtimod, det fordrer at der bliver ved med at blive solgt slikpapir, og stagnerer en nytænkning omkring hvordan man ellers kunne opbevare forskellige typer slik.

Hvorfor skal det absolut være mennesket der sætter præmisserne for hvordan kloden skal se ud? Og hvorfor er alle huse sådan nogle firkantede bokse med teglsten eller lign. ovenpå, i stedet for fyldt med græs eller sukkulenter, der kunne være med til at tiltrække dyr, fugle og insekter, til at berige vores frugttræer mm.

Der er noget helt galt med os som race (homo sapiens) når dette ikke har vores allerhøjeste prioritering 
(sat sammen med en plan for at udrydde fattigdom, men helt ærlig, hvis der ingen fattige skal være, så kræver det endnu mere af vores begrænsede resurser, så det er bare om at komme i gang med tænketanken)

I stedet har vi fået en ny lov, der i grove træk forbyder os at samle vores egne frø og så dem. Og dette endda ganske bogstaveligt, selvom jeg må erkende at det også føles som om det er i overført betydning. Det er nu vi skal gøre noget, det er ikke vores børn der skal regne den ud, det er ikke dem der skal løse klodens problemer, det er OS og det skal gå stærkt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar