lørdag den 29. december 2012

Ambrøst med bløde pile

Armbrøst med bløde pile, til fætrene

Linus og Magni skulle da have legetøj der var drenge værdige, så valget faldt på en armbrøst til dem hver. Opskriften fandt jeg i en bog, men det må indrømmes at bogen temmelig hurtigt blev lagt væk, hvorfor armbrøsten er blevet til i en blanding af hvad jeg kunne huske, hvad jeg syntes, og hvad der kunne lade sig gøre.
 
Først og fremmest skulle jeg bruge tøjklemmer til udløsermekanismen. Min kære mand havde fået en del trætøjklemmer af nissen, som vi ikke anede hvad skulle bruges til. 2 af disse blev derfor inddraget. huer og skæg røg af, og malingen blev slebet groft af.

Derefter blev der kreeret to holdere til den elastik der skal spændes op, for at give kraft til pilene.
De blev sat fast ved at bore huller et godt stykke ned i enderne på det lange smalle stykke træ, hvorefter de blev sat i. Det var min mening at lime dem fast, men de sad faktisk så godt da jeg først havde sat dem, at de endnu ikke har været oppe af hullerne .

Her ses starten på den første ambrøst, og alle materialerne undtagen elestiksnoren

Der blev målt op til to boringer og en forboring. De to krydser ved siden af hinanden, markere hvor der skal være huller for at der kan blive spændt en elastik rundt om "klemmegabet" det enlige kryds er en markering til en forboring, hvor klemmen skal skrues fast på træet. Ligeledes er der boret et hul i klemmen der passer til.

På bagsiden af træstykket har jeg boret en stor forsænkning, der overlapper begge de to huller til elastikken. Derved kan knuden fra elastikken sidde dejligt skjult, uden at genere legende børn. Samtidig vil elastikken være nem at skifte ud, når den engang bliver mør eller slap.

Boringerne set fra oven
Efterfølgende blev det smalle stykke træ sat fast på dette brede, ved at finde midten af endestykket på denne brede, og midten af det lange stykke træ. Herefter blev midten af højden fundet på det lange stykke og der blev boret et hul igennem. De to stykker træ blev sat sammen så at oversiden flugtede med hinanden og en syl blev brugt til at markere skruens placering.
Herefter var det bare at lave et lille hul med sylen hvor der skulle skrues i, lime kontaktfladerne og skrue skruen godt igennem begge træstykker.
Inden havde jeg boret en forsænkning på ydersiden af boringen i det lange stykke træ, så skruen ikke ville komme til at genere.

Det blev tid til at male alle de mange ting jeg var i gang med at kreere. Den ene armbrøst blev grøn og den anden blå, hvortil der kom små detaljer i sort. Den nederste del af klemmen blev malet samme farve som ambrøsten og senere malede jeg de øverste del-klemmer guldfarvede.


Til min store overraskelse var det netop disse armbrøste som drengene tog frem for at lege med, da alle gaverne var pakket op. Sønnike har faktisk også leget en del med den siden, så det viste sig at være en rigtig god gave.
Som pile havde jeg taget nogle skumgummerester og nålefiltet dem sorte med henholdsvis et L for Linus og et M for Magni på deres tre pile. Det var i tre forskellige farver, så at de kunne se hvilken pil der var i brug.
Efter at have afprøvet dem en del, må jeg indrømme at jeg selv foretrækker de pile der blev foreslået i den oprindelige opskrift, hvilket er toiletpapir (eller lign.) der bliver rullet sammen og holdt fast med tape. Det ser ikke nær så fedt ud, men de skyder voldsomt meget længere og bedre med disse hurtigtlavede pile.
For færdigt legebillede, se toppen ;)

1 kommentar:

  1. Hvorfor var det dog ikke sådan en armbrøst jeg havde tid til at lave til dem? http://michaelorlandoart.deviantart.com/art/Steampunk-Vampire-Hunter-Crossbow-338791820 :)

    SvarSlet