Broderi

I tirsdags havde vi materialelære om tekstiler. Derunder blev vi præsenteret for broderi. Vi kunne vælge mellem frit eller talt broderi (som i at tælle, ikke som i at tale ;) )

Vi havde set en ganske inspirerende lille film om frit broderi, så jeg blev helt tændt på at lave et lille billede med frit broderi.

Dette frie broderi mangler der stadig en del på, men da jeg kom hjem torsdag tænkte jeg "hmmm, jeg må hellere også liiige lave et korsstingsbroderi, bare sådan for at øve mig og vise at jeg godt kan"

Så jeg fandt lidt stof frem, som jeg altid har kaldt stramaj, men som Mette nu har fortalt mig hedder Aida.

Mette havde instrueret os i at starte fra midten, og da jeg egentlig ikke var videre interesseret i at bruge broderiet til andet end øvelse, lavede jeg stille og roligt et symetrisk mønster fra midten.

Man må også gøre sig klart, om mindten er et sting, eller om midten er mellem 4 sting. Jeg valgte det sidste.

Det var både kedeligt og tidskrævende, men af mit første forsøg siden jeg boede hjemme, er jeg egetlig lidt stolt af hvad jeg har nået på en dag, og bagsiden er måske ikke køn, men den kunne bestemt have været værre. Jeg har fundet 4 fejl på den, og det syntes jeg også er indenfor det absolut acceptable (især når man medtænker at jeg grundet kedsomhedsfaktor sad og så serie imens)

MEN så kom manden min jo hjem, og han har ofte en ting eller to at sige om det jeg laver (heldigvis) Denne gang fortalte han mig at jeg da bare kunne have ladet være med at vælge så kedeligt et mønster, og det kunne jeg jo kun give ham ret i,

Det fik mig til at tænke på, at jeg engang fik en pose til mine tarotkort af min mor. Posen var broderet med det motiv der er bag på kortene.
Så jeg har været inde for at hente posen og tarotkortene, så i kan se med ;)

Jeg husker tydeligt da min stedfar var udstationeret, og min mor brugte tæt på hver eneste aften i en evighed, for at brodere en vest til ham.
Det hører med til historien at min stedfar elsker veste (eller gjorde i hvert fald dengang) og derfor blev vældig glad for den. Jeg er dog ikke sikker på at han ved helt hvor mange timer der lå i den.
Konklusionen må være at min mor gerne må beholde det talte broderi ;) jeg tror ikke at jeg har tålmodigheden til det i længden.
Det skal dog også siges, at jeg i min praktik lagde mærke til, at en hel del af drengene udtalte sig særdeles positivt om det at brodere (det, og så nålefiltning) Da min kære mand også virker temmelig begejstret for mediet, er det måske en rigtig god aktivitet for drengene i håndarbejde, så helt væk bliver det ikke.