søndag den 9. september 2012

Navneskilt

De finurlige træprojekter skal jo have et sted at være, når vi ikke er i nærheden til at arbejde på dem.


Til dette formål har vi hver i sær fået tildelt en kasse, som af naturlige årsager bør udstyres med navneskilt.
Jeg gik i gang med mit i tirsdags, hvor ventetiden på de næste timer lige så godt kunne bruges fornuftigt.
Jeg benyttede et stykke overflødigt rødt elletræ, som jeg savede på langs på den ene side af marven, og høvlede ned på den modsatte side. Høvlen voldte mig en del besvær og jeg troede først at det var pga. at træet stadig var vådt. Da jeg efter laaang tids møje og besvær, blev overbevist af en medstuderende om at prøve en anden høvl, gik det pludselig legende let.
Desværre fandt jeg aldrig ud af hvad problemet var med den anden høvl, om det var fordi den var sløv, eller blot ikke indstillet til det jeg skulle bruge den til.



Nu stod jeg med et lille brædt, og dette fik en gang med glødeskriveren i frihånd.
Bagefter målte jeg ud hvor skruerne skulle sidde, og borede små passende huller med søjleboremaskinen.
På dette tidspunkt opdagede jeg ved et tilfælde, at der var noget i stil med 6-8 min til den næste time startede, så jeg fik travlt med at rydde op.




Da jeg dukkede op i tirsdags opdagede jeg, at der slet ikke havde behøvet huller i træet, da skruerne blot kunne skrues igennem fra bagsiden. Jeg vælger dog at tro at det alligevel var en fordel, så træet ikke sprak da skruerne blev skruet i. Det er tydeligt at se hvordan træet har ændret farve fra tirsdag til torsdag ;) Det bliver spændende at se hvordan det ser ud på tirsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar