tirsdag den 13. november 2012

Frugt-kramme-pude-pose

Dagens udfordring var symaskinekursus. Vi blev opfordret til at lave en krammepude, der skulle have mindst 1 flap og applikationer.
Sønnike mangler dog desperat en frugtpose, så her er min Frugt-kramme-pude-pose ;)


Først tegnede vi på papir (argh, har glemt at tage billede af tegningen, den kommer her senere engang) og derefter blev alle delene klippet ud. Der skulle klippes ud til 2 poser (inderposen og det ydre) Der blev klippet til alle applikationerne 4 dele til ørerne (2 til ydersiden af ørerne og 2 til indersiden) og to horn, der blev forstærket med fliseline) Dertil skulle der findes en passende lynlås.

Til at starte med, ville jeg have sat lynlåsen på bagsiden, men det slog mig heldigvis inden jeg begyndte at sy, at det kunne være sjovt med en frugtpose, hvor man skulle stikke hånden ind i munden på ko'en, for at få fat på maden. Derudover ville det være en udfordring med den rundede lynlås.
Heldigvis blev jeg guided af min lærer, der dog måtte gå, inden jeg kom helt så langt som til at sætte lynlåsen i. På billedet ovenfor, ser vi hvordan hornene (og senere ørerne) skal ligge indad mellem de to rette lag, for at komme til at sidde rigtigt. Der var blevet stoppet lidt pladevat ind i hornene for at give dem fylde, og ørerne fik også et meget tyndt lag pladevat, igen for at give dem lidt mere fylde.

Når lynlåsen skal sættes i, er det en rigtig god ide at skifte til den bedst egnede fod. Her er det nr. 4, der kan gå ret langt ind mod selve lynlåsen.

Den færdige frugt-kramme-pude-pose, her med åben mund.


5 kommentarer:

  1. Ej den er bare blevet super fin. Var den ikke et hit derhjemme?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, han fik helt julelys i øjnene ;) Nu venter jeg dog spændt på reaktionen fra skolen, om den er for stor.

      Slet
  2. Hold kæft den er flot mand! Sådan

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Shah. ;)er faktisk også lidt stolt af den.

      Slet
    2. Umiddelbart positive svar fra skolen, så nu er den officielt hans frugtpose, så må vi se hvor længe det varer før den bliver væk ;)

      Slet