lørdag den 10. november 2012

Sex og Sundhed

Hvis jeg har forstået det korrekt, så ligger timerne til de såkaldte "sex og sundheds timer" løst, og skal ikke varetages af en bestemt faglærer, men kan uddeles til alle faggrupper (har jeg misforstået dette)

Kurset blev lynhurtigt overtegnet og undertegnede var ikke hurtig nok til at være blandt de heldige der rent faktisk fik uddannelsen til at varetage denne funktion.

Dette betyder selvsagt ikke at jeg ikke vil komme ud for at skulle undervise i dette, og derfor fik jeg tænkt lidt over hvad man egentlig kunne lave, sådan rent praktisk med eleverne, i sløjd eller håndarbejde (eller materiel design)

Resultatet blev et stofbind.

Nu vi går så meget op i genbrug på studiet, må det være på sin plads med et godt genbrugsbind, gerne i ens egne yndlingsfarve, spraglet mønster eller lign.

Det giver sig selv, at dette er undervisning hvor det er smartest at opdele eleverne i køn, og at dette oplæg primært er til pigerne (selvom drengene måske også ville få noget ud af at høre hvordan det hænger sammen, og måske lave et bind til mor eller søster undervejs.)

Begrundelsen for dette er vores resoursespild, da der dagligt bruges uhyggeligt mange engangsbind, der oftest er tilsat alverdens kemikalier. I undervisningen med at sy et bind, er det oplagt at tale om de muligheder der er for at føle sig tryg under menstruationen. Det er bestemt ikke meningen at læreren skal tale eleverne til en bestemt løsning, men snarere at åbne døren for en samtale om den vifte af muligheder der er, samt at stille spørgsmål i et forum hvor alle er beskæftiget med hænderne og ikke behøver kigge hinanden stift i øjnene imens.

Jeg hæfter mig især ved en sundhedsplejeske, der ikke vidste at menstruationskoppen eksisterede, men for fremtiden ville vejlede om den. Man kunne lave forløbet sammen med skolens sundhedsplejeske. På den måde ville sundhedsplejeskens foredrag/forløb ikke blive en time-røver, men derimod bidrage til noget brugbart og givende i undervisningen.

Jeg startede med at lave en skabelon. Jeg tog udgangspunkt i et bind jeg havde liggende, men man kan lave sig eget, så det passer til den type undertøj man går i. Man kan selvfølgelig også lave dem uden vinger, men da oplægget hedder at eleverne skal lave noget der kan give dem tryghed under menstruationen, har jeg valgt at beholde vingerne, der med trykknapper kan holde bindet bedre fast.


Til denne type er der brug for tre forskellige mønstre. Fra venstra har vi først underdelsmønsteret, som vi skal bruge 2 af (de skal overlappe hinanden) derefter indlægsmønsteret, som skal klippes i antal alt efter hvor tykt man vil have sit bind (man kan lave flere tynde indlæg og lægge dem ind sammen) Til sidst har vi overdelen, der kun skal være en af.
Efter at have lavet dem i praksis, må jeg dog indrømme at jeg ville droppe ideen om undermønstrene og blot gå efter to overmønstre, hvorimellem jeg ville lægge indlæggene inden de bliver syet sammen. Men det var altså ikke den løsning jeg valgte her.
 
Men hvis det skal være genbrug, så lad det være genbrug. Jeg havde en natskjorte, der af forskellige årsager var ved at gå på pension, så den blev hentet frem af gemmerne og knapperne blev taget af til senere brug.

Stykkerne blev klippet ud

inklusiv indlæg (der er her brugt 3 lag Flonel til indlægget)

Den rigtige farve tråd blev fundet

Den ene underdel blev kantet, den anden blev blot hæftet i kanten via zigzag indstillingen (her ville jeg virkelig gerne have haft kursus i Overlock maskinen)
Som det ses på billedet blev indlægget temmelig krøllet i kanten. Kurt trådte til med råd og vejledning og gode insights fra tiden med børnetøjsfremstilling og de tekniske løsninger de havde fundet på deres problemer.

indlægget blev lagt i

... Altså efter det var blevet syet

og bindet fik en stikning hele vejen rundt, uden om der hvor indlægget skal placeres, så man slipper for at det rykker sig derinde.

Der blev sat trykknapper i (jeg var så heldig at de fandtes i rød)

Det færdige resultat set fra oven
 
 
og det færdige resultat set fra neden.
Det er ganske behageligt at have på, og er ikke på nogen måde mindre behagelige end dem man køber (og i modsætning til engangsbindene, kan huden rent faktisk ånde i dem.)
 
 
Der mangler lidt kildehenvisninger, men grundet tiden må de komme senere. Der kommer både link til flere forskellige gratis mønstre og til sundhedsplejesken, hvis jeg kan finde den relevante artikel (mon ikke?)
 
Her er i ventetiden et link til et strikket hygiejnebind. Den vej kan man altså åbenbart også tage :)
http://www.paapinden.dk/blog/2011/04/04/jeg-har-strikket-bind/ og så har hun endda delt sin opskrift med verden (den kan findes her)

2 kommentarer:

  1. Hej Stine.
    Ikke for at blive alt for privat, men har du selv erfaring med at bruge bindet? Kan det holde tæt? Er interesseret i at finde en mere bæredygtig løsning og de dersens divacup'er fungerer ikke for mig.
    De bedste hilsener, Sidsel-Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg skulle bruge bindet ovenfor uden divacup, så ville jeg lægge et lag PUL stof i det nederste lag. Man kan stadig ånde igennem det, men det holder tæt.
      Umiddelbart er bindet ovenfor tæt i sig selv, men jeg har kun afprøvet det sammen med en cup.

      Man kan købe PUL stoffer i mange forskellige afskygninger, og evt. lave det store bundlag af det, så det ser fint ud samtidig.
      Her er et linkt til et af de steder man kan købe det ;) http://www.verybaby.com/waterproof-pul-fabric/
      Man kan også købe stofbindene rundt omkring, men det er noget billigere at lave dem selv, især hvis man står med noget gammel flonel, som man ikke ved hvad man skal gøre med.
      (og så ER jeg bare ikke særlig glad for hvid, og det er oftest den farve man får dem i)

      Håber du kan bruge mit svar til noget ;)

      Slet