torsdag den 15. november 2012

Julefilt

Ebru har lavet denne helt fantastiske juledekoration, som jeg er helt igennem vild med. (Det er Dileks hjemmebagte småkager i baggrunden)
Dagens udfordringer bød på jule workshops, hvor jeg så muligheder i at melde mig på Ebru's julefilt for at lave en miniature-julesok til inspiration i praktikken.


Først målte og regnede jeg på hvor stor en sådan 1:12 sok skulle se ud. Senere i processen gik det op for mig, at skabelonen skulle være betydeligt mindre end det færdige resultat, i de små størrelser her.
Skabelonen er klippet ud i mælkekarton, men det havde nok været smartere i noget plast, da de meget små emner hurtigt bliver gennemvædet ind til karton'en.

Så blev der fundet rødt uld frem, der blev lagt i lag på kryds og tværs.

Sæbevand på og mosle godt rundt ovenpå bobleplasten (og senere bambusmåtten)

Filten klippes over i toppen og skabelonen lirkes ud. Det er noget sværere med de små skabeloner er nu min erfaring.

Jeg fik den ide at man måtte kunne bruge en blyant til at filte lidt i toppen, da det var svært at få selv min lillefinger derind.

Her ses forsøg 1 og to. Detaljerne på forsøg 2 er nålefiltet på. Der er ingen der skal komme og sige at jeg ikke lærte noget af processen ;)
 
Glædelig jul til jer allesammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar