mandag den 29. oktober 2012

Flere smykker


 
Her er så endnu et udvalg af de smykker jeg har lavet i perioden!



Jeg er langt fra færdig med at lege med smykkegenren. Da jeg hørte vi skulle have et forløb med smykker, havde jeg faktisk en ide om at jeg ville ende ud med at lave 1-3 smykker, og så ville det være det, men nu har jeg efterhånden lavet så mange, at jeg ikke har tal på det, og der er flere på vej endnu.

Først et par ringe:

Jeg skulle kreere en ring til mit agern-smykke, men da jeg ikke har lavet ringe selv før, måtte jeg forsøge mig frem.
Her er en ring hvor jeg har snoet bronzen i 5 ringe, og lukket dem med snørkler, der samtidig udgør en dekoration fortil. Det var en første, og der var flere grunde til at denne ring ikke duede. Det er i øvrigt svært at forhindre at ringen snor sig.

Så jeg forsøgte mig igen. Dette er en uhyre simpel ring. Der er bukket symmetrisk i enderne med en rundtang, hvorefter ringen er formet over miniarmbolten (har den et selvstændigt navn?)
Jeg brugte den bløde gummihammer til at banke det på plads, og selve snørklerne er blevet hamret en gang eller to med metalhammere.
Det er en ring jeg helt utilsigtet er blevet så glad for, at jeg næsten har haft den på siden eg lavede den. For at undgå at den smitter af på huden, har jeg brugt et tip en smykkemager engang gav mig: at lakere den med neglelak. Det fungerer ganske upåklageligt.

Dette her er så noget helt andet. I forbindelse med sønnikes piratfest, havde jeg bestilt disse "diamanter" Jeg er ikke videre stolt af den, men den blev nu alligevel meget hyggelig.
 
 
Lad os gå videre til nogle halskæder:

Her er prøven til "blomstermarken" i mit tidligere indlæg. Nethalskæde uden afslutninger. Designet i "blomstermarken" endte med at blive anderledes, da nettet i denne version ikke blev tæt nok.

En anden form for blomster-perlekæde. I designet indgår der glas, plastik og træperler, og låsen er en magnetlås i metal.

Detalje fra blomsterne. Jeg har stadig ikke fundet ud af, om jeg skal lade blomsterne være "slatne" og dermed mere klaser af perler, eller om jeg skal forskærke de enkelte blomster med metaltråd, så de kan åbne sig mod verden.
 
Her er halskæden fra videoen tidligere. Den kom dog ikke til sin ret i videoen, så derfor valgte jeg at medtage den her. Designet til afslutningen er endnu ikke færdig, og hæmatitstenene i den øverste kant er drilske, og vil meget gerne bevæge sig ind på bagsiden.
Jeg kan godt li' at halskæden har en god tyngde og den måde det sorte og røde spiller sammen på.


Øverste billede viser hvordan perlerne ligger når man spreder dem ud. Det nederste billede viser hvordan halskæden ser ud når den hænger som den skal.
Dette er et forsøg på at forstå teknikken bag en halskæde mine forældre har givet mig fra Rusland. Den oprindelige er lavet med rav, og bitte små perler, så designet bliver under alle om stændigheder noget andet end originalen, men teknikken tænker jeg kan aflures alligevel.
Indtil videre er jeg godt tilfreds med resultatet, men jeg begynder at have fat i teknikken og er derfor ikke sikker på om jeg skal bruge de mange timer på at gøre den færdig, eller reservere tiden til andre studieopgaver. Nu får vi se.
 
Til sidst en lille ørering i horn. Jeg kan rigtig godt li' denne ørering. Den er ekstremt lille og tynd, men var samtidig nem at arbejde med. Ikke nemmere end at den anden ørering gik i stykker i processen. Jeg har en ide om at der var et brud i den anden ørering, som dennehar været forskånet fra.
Inden øreringen kan hænge rigtigt, må der dog lige et par led mere imellem øremekanikken og hjertet.
 
Ihh, hvor jeg glæder mig til at arbejde videre med det hele. Der er slet ikke timer nok i døgnet desværre.
 
 
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar