søndag den 14. oktober 2012

Gavebod (2)


Hue til Marius
Min lille nevø skulle også have en lille hjemmelavet gave i navngivningsgave (også selvom jeg desværre ikke selv kunne være der)
Ovre i klassen har jeg lagt mærke til Lavolds bog om vikingemønstre i strik. Bl.a. blev jeg fasineret af fafner, som jeg fik den ide at lave til en hue frem for en pude. Jeg havde noget blåmeleret chenille liggende fra min mor, og besluttede mig for at det ville være perfekt til opgaven.
Det skal siges, at det er næsten umuligt at fange mønsteret med kameraet grundet chenillens egenskaber. undervejs i processen tog jeg et uhav af billeder, der kunne koges ned til disse. 
Først gik jeg igang, på et par økologiske pind 4 som min svigermor har foræret mig. Jeg besluttede mig for at strikke en form for halvpatent, der betyder at man stikker *1r, 1 v* på retsiden og ret på vrangsiden, alle de steder der ikke var mønster.

Dragehovedet blev strikket efter anvisningerne i bogen, jeg så dog gerne at der enten kom til at være 2 dragehoveder, eller at det dragehoved der er passede i maskestørrelse til det antal masker dragen fylder i mønsteret (men det må jeg rode med en anden dag)

Billedet vender forkert! Men da stykket var strikket blev det syet sammen midt bag (så møsteret kom centralt på forsiden) og i toppen med maskesting. Derefter blev dragehovedet monteret med kastesting og der blev lavet små detaljer med broderenål. Det er svært at få chenillen på nålen, uden at det bløde garn ikke helt forsvinder. Jeg havdet et stykke lyseblåt fleece, som jeg målte ud og klippede til. Det skulle være lidt dybere end selve huen. Jeg bandt forøvrigt også hjørnerne sammen, i håb om at det gav en lille smule bedre form til dragen. Som i kan se, kan man fornemme mønsteret, men overhovedet ikke finde dragehovedet, der ligger på toppen af huen.

Fleecen blev syet til

Hvorefter den blev stukket ind i huen og passet til

Så blev hue og fleece syet sammen

Og her er det endelige resultat. Jeg endte med at blive ok tilfreds, men skal jeg lave mønsteret igen, bliver det med tyndere garn, der samtidig skal være mindre meleret.
 
 


1 kommentar:

  1. Øv at man ikke kan se møsteret rigtigt. Men det man kan se, ser fint og dejlig varmt ud.

    SvarSlet