torsdag den 17. januar 2013

Så lavede jeg da lige en ring


Efter at have set et par fantastiske ringe i træ på nettet, besluttede jeg mig at prøve kræfter med denne genre.
Det er en rar forlængelse af mine arbejder med julegave-træ-smykkerne.
Jeg har i grove træk brugt denne metode, med de undtagelser, at jeg i stedet for polerklud, brugte min neglefil/neglepolerer i stedet. Samt at træstykket ikke var massivt, men limet sammen af to stykker kirsebær (yderst) to stykker meget tyndt birketræ og et midt i mellem stykke af mørkt træ. Jeg må indrømme at jeg ikke ved hvad træsorten er.
Til slut fik ringen lidt olie hvorved farverne i træet trådte bedre i karakter.



Det færdige resultat blev ganske tilfredsstillende.


Ovenfor ses den færdige ring ved siden af mit første forsøg der desværre blev ødelagt i den indledende boreprocess (træstykkerne var ikke limet godt nok sammen.) Det er lidt sjovt at have med, da forskellen i træets farve bliver meget tydelig således.

Det er den første ring, men bestemt ikke den sidste, og af en prøve på om jeg kunne lave den, syntes resultatet faktisk at være helt i orden.
Næste gang vil jeg eksperiementere en del med farve og tykkelsesvalg inden jeg går i gang, så der kan komme nogle ringe jeg kan blive rigtig glad for ud af det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar