fredag den 18. januar 2013

Sokker til Jesper

Så blev gemalens uldsokker langt om længe færdige.
Jeg startede dem allerede i det tidlige forår, og den første sok gik relativt hurtigt at strikke.
Opskriften  fandt jeg i et hæfte fra "Hendes verden" Det er en klassisk sokke-opskrift hvor oversiden af sokken er fortsat i ribstrik. Det gode ved at strikke sokker til sig selv eller en i hjemmet, er at man kan afprøve sokken løbende og rette ind.
Undervejs i processen var jeg begyndt at kede mig, og der var andre projekter jeg også skulle arbejde på, Det betød at arbejdet endte med at hvile i over et halvt år.
Herefter nytår er jeg dog blevet enig med mig selv om at der skal afsluttes en masse projekter. Dette var et af dem.

Det ville være rart at øve optagningen af masker langt hælen, for jeg er ikke helt tilfreds, selvom den fungerer fint nok.


2 kommentarer:

  1. Det har jeg også haft lidt problemer med, men har nu fundet ud af dette: Afslut hver pind med en løs vrag - med garnet foran; første maske på næste ping strikkes drejet ret. Det giver en rigtig flot kant. Når du skal samle op på hælen tager du forreste længe på den store maske op. Det bliver nu rigtig hullet at se på. Næste omgang samler du bageste lænke op og strikker den med masken, du skal strikke. På den måde får du en tæt og meget flot kant. Jeg lægger et billede på facebook, så du kan se det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Genialt, det vil jeg prøve næste gang ;) og tak for billederne på facebook, det ser rigtig godt ud.

      Slet